Kirkbak: Sommer, sol og sejr mod Srbija

Möllan reklameres ofte som klubben for Malmøs mest “brokiga” kvarter og jeg har ofte taget mig selv i at tænke over hvad det egentlig betyder. Er det bare et marketingtrick som dameholdet har fundet på? Brokiga, hvad fa’en er det egentlig for noget? Googles AI fortæller mig, at det svarer til det, der på dansk hedder mangfoldighed og pludselig giver det hele meget bedre mening for mig. Det faktum, at jeg fortsat ikke mestrer det svenske språket og derfor ikke kender til ord som “brokiga” gør, at I denne gang får serveret kampkronikken på dansk. Som så mange andre af mine landsmænd er jeg draget til i denne herlige by som kærlighedsflygtning og på trods af mit bedste forsøg på at tillære mig det lokale sprog, så har jeg fortsat svært ved helt at udtrykke mig på svensk. Og eftersom Jens og flere andre af holdkammeraterne alligevel fatter nada af mine insisterende forsøg på at prata svenska, så holder jeg mig til et sprog jeg trods alt er flydende udi. Jeg håber det går an! Anyway, without further ado, let’s get into it - for nu skal I høre hvordan det gik for sig, da brokiga Möllan indtog Lindängens IP denne smukke søndag!

15. Juni 2025 står der i kalenderen. Det er sommer, søndag samt høj sol og plus tyve grader over Malmø. Netop hjemvendt i denne weekend, efter et par ugers ferie sydpå, vågner jeg med en utrolig sult efter fodbold, dumsmarte kommentarer på sidelinjen og Möllan-magi på fodboldbanen. Jeg slår op på Sporteasy-appen og ser, at truppen til i dag er uden en række profiler såsom Bruhn, Bigge, Henke, Torge, Simon, Axel og ikke mindst Magiske Flou. Broløbets tiltrækningskraft skal man ikke undervurdere åbenbart, men det forklarer ikke Flous forsvinden, for jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig ham løbe over et halvmaraton over Øresundsbroen. Er han skadet eller hvad, for normalvis kan intet holde den mand væk fra at spille.

Til gengæld er Coach Siryani tilbage, og ikke bare i truppen, men i startopstillingen som målmand i dagens anledning. Måske er strategien for i år, at overraske modstanderholdet til hver kamp, så de aldrig ved hvilken udgave af Möllanmandskabet som de møder? Lidt usikkerhed indfinder sig dog i mit nervøse Möllan-hjerte - for står vi overfor et dumt pointtab i dag fordi sommerstemningen har indfundet sig allerede? Det ville ikke være første gang i min Möllan-tid, der on-and-off går tilbage til 2020.

Jeg kommer sent af sted på jernhesten mod Lindängens IP, hvor dagens vigtigste begivenhed skal finde sted. Ingen luft i cykeldækkene resulterer i, at jeg først ankommer til banen, da der allerede er spillet 5-10 minutter. Jeg finder telefonen frem og får swishet 40 kr. for betaling af kampbilletten, træder ind på kunstgræsset bag målet og i samme moment sparker en Srbija-spiller bolden resolut i netmaskerne uden chance for Patrique i målet. Skrækstart! Jeg når dog knapt de ca. 50 meter rundt om banen for at sætte mig på bænken ved siden af de to BBB (Bald Bjärred Bandits) og Adam, før Sebbe udligner til 1-1 ved en rigtig angriber-scoring tæt under mål. Fin assist fra Kaptajn Jens på højresiden i øvrigt..

Derefter følger en usikker periode fra Möllans side, hvor Srbija flere gange kommer frem til gode muligheder, intensiteten stagnerer og et par gange må Patrique vise, at han stadig kan tage med hænder og fødder inde på stregen. Dommeren er hurtig til at uddele gule kort, hvilket blandt andre går ud over Jens, der får en unødvendig ostemad for at stoppe et lovende angreb halvvejs nede på Srbijas egen bane halvdel. Lidt modigt giver Jens sig til at diskutere med halvdelen af Srbija-spillerne om, hvorvidt han skulle have været tildelt et frispark inden da. Det viser sig senere, at det gule kort medfører karantæne til forårssæsonens sidste kamp, så jeg har ham mistænkt for blot at ville tidligt på ferie denne sommer…

Mod slutningen af halvlegen får hele Möllan jaget en skræk i livet, da Terry og Aron på skift tester holdets nerver ved henholdsvis en svag tilbagelægning og et farligt frispark begået på kanten af straffesparksfeltet. Vi holder alle vejret, mens Srbija-spilleren går selvsikkert til bolden, men til stor begejstring sparker han bolden et godt stykke over mål.

Dommeren blæser til pause kort efter og Dahlberg forsøger ihærdigt, at overbevise Patrique om, at pausesnakken skal afholdes i skyggen i stedet for det solbeskinnede hjørne som Patrique har udset sig. Men Patrique er en mand, der står ved sine beslutninger, og pauseteén må derfor indtages i fuld sol. Vi kommer meget bedre ud efter pausen, hvor Rune har afløst Dahlberg og Adam er kommet ind istedet for Calgaro. Nokke sender efter kort tid et følt indlæg ind i feltet som Jens med pandebrasken og verdens største selvfølgelighed dirigerer roligt over i det lange hjørne. 1-2!

Til trods for lidt interne skænderier mellem spillerne forsøger Srbija sig med et sporadisk pres efter Möllan-scoringen, men uden for alvor at blive farlige. Tim giver Calgaro og John besked om, at de skal være klar til at komme ind igen efter yderligere 15 minutter, hvilket på Dahlbergs initiativ medfører at Tim instantly får titel af assistenttræner.

Kort efter indskiftningen følger en sekvens med fint Möllan-opspil, der resulterer i at Rune, til bænkens store fortvivlelse, misser en ellers farlig friløber mod mål. Ingen har set det ske før - for kan det virkelig passe, at Rune kan misse målet? Er han løbet tør for Miraculix’ magiske trylledrik eller hvad sker der? Så sent som i torsdags i MM-matchen var han decideret ustoppelig set ud fra VEO’en.

Efter ca. 70 min. skifter assistent-Tim sig selv ind i stedet for Sebbe, der med et noget misfornøjet ansigtsudtryk tager plads på udskiftningsbænken. Lige inden Tim træder ind på banen, lover han at dedikere sin efterhånden ikoniske jubeldans til mig, hvis han får scoret. Og ganske som planlagt går der ikke længe før Tim er på pletten. Efter et hjørnespark tackler Tim en løs bold højt op i luften, hvorefter han selv stiger til vejrs henover både forsvarsspillere og Srbija-keeperen og sender bolden i nettet med et hovedstød. Tim danser, hele Möllan smiler - vi er tilbage på sikker sejrskurs med scoringen til 1-3!

Srbija har nu løbet ret tør for kræfter, men formår alligevel at sparke en løs bold i kassen fra kort afstand efter nedfald fra en dødboldsituation. Det har effekt som et suckerpunch i sonarplexus, for Srbija har stort set inter haft at byde på hidtil i en Möllan-domineret 2. Halvleg. Nedtur.

Jens skifter på et tidspunkt derefter sig selv ud med Sebbe for at ordne et problem med hans støvler, og da det er fixet, kigger Jens på mig og siger “Jag er redo när det behövs, Per. Du ropar bara till den som skal bytas ut” A’ hvad? Hvornår er jeg blevet coach? Men altså, who am I kidding, jeg tager hellere end gerne en 20 minutters interim-tjans som Möllan-coach! Patrique i målet degraderer mig dog hurtigt til holdlæge, da han kalder medicintasken på banen for at hjælpe en Srbija-spiller, der ligger i græsset. Måske Patrique havde glemt at få linserne sat i i dag , for Srbija havde allerede styr på situationen og stod selv klar med behandling, så jeg fik blot lov at løbe tilbage til bænken igen.

At stå med ansvaret på bænken er dog en taknemmelig opgave denne søndag, for frygten for at Rune skulle have mistet sin magiske sparketeknik, viser sig hurtigt at være en storm i et glas vand. Han spilles fri to gange i venstre side af feltet og sætter i begge ombæringer bolden sikkert ind i det lange hjørne. Jeg får næsten ondt af min keeperkollega i Srbija-målet, for jeg ved fra træningerne på Sorgenfri, hvor utilstrækkelig man kan føle sig når man står overfor Runes tordenfod.

Da Dahlberg i slutminutterne løber frem i et fuldkommen unødvendigt forceret dybdeløb forsøger jeg, at instruere Jens i at dække af for ham på den centrale midt ved at råbe: “Jens, stanna på mitten”. Jens kigger ud mod mig og bænken med verdens største spørgsmålstegn malet i hele ansigtet. Godt at Aron snarrådigt råder bod på situationen, da han med eftermiddagens største smil råber ud: “Han fatter inte dit svenska, Per!”.

5-2 slutter kampen kort derefter og der drages et lettelsens suk blandt Möllan-spillerne. I omklædningen er stemningen fladere, end nogensinde set efter en sejr. Varmen har i den grad taget på kræfterne i dag, og Dahlberg kan knapt nok hidse sig op til at levere sejrssangen. Patrique udtrykker i postmatchtalen tilfredshed med resultatet, men også at mange ting i spillet kan og bør forbedres. Det må dog vente, for just nu handler det blot om at komme på sommerferie med så mange point på kontoen som overhovedet muligt!

Dan trækker mig til siden uden for omklædningsrummet og spørger, hvem der har fortjent titlen som kampens spiller. Jeg smider to navne i puljen, men den endelige vinder kender selvfølgelig kun Dans røde bog indtil det ved mandagens træning bliver gjort offentliggjort, at Astrit modtager den famøse gule seddel og titlen som kampens bedste spiller. Calgaro er tydeligvis uforstående overfor, at hans ellers fine præstation ikke honoreres med en af de eftertragtede gule sedler og det dertilhørende skrabelod. Jeg forstår ham egentlig godt, for han spillede en stærk kamp, men måske det lige netop er hvad der holder ham tændt frem mod forårssæsonens sidste kamp? Vi får at se torsdag, når Trollenäs kommer til Sorgenfri kl. 19.00. Vel mødt og Forza Möllan!